IQ SOX planter træer i samarbejde med Growing Trees Network.
Bæredygtighed er en af de grundlæggende faktorer i IQ SOX´ produktsortiment. Derfor passer Growing Trees Network projektet rigtig fint i virksomhedens ånd.
Der er jo ikke nogen speciel synergi i at sælge bambusstrømper og at plante træer, men vi sender flere tusinde æsker IQ SOX bambusstrømper ud ad døren årligt. Growing Trees Network giver os muligheden for at betale tilbage, og vi planter derfor med glæde minimum 100 træer om året.
Om Growing Trees Network
Growing Trees Network Foundation arbejder for at plante nye folkeskove på kommunal, statslig eller kirke jord i Danmark og udlandet.
Dette skal være med til at sikre grundvandsressourcer, klimaet samt CO2 reduktion.
Folkeskove plantet over grundvandsmagasiner er med til at sikre rent drikkevand. Herudover giver projektet flere levesteder til dyreliv og planter samt flere området til vores friluftsliv.
Kort sagt handler Growing Trees Network om, at alle kan være med til at gøre en forskel og skabe mest mulig værdi for dyr, mennesker og natur. Et yderst relevant projekt for fremtidige generationer.